Regionale uddannelsespulje på Fyn

Høringsproces for at komme med kursusforslag til de nye positivlister for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. april 2017

Høringsproces for at komme med kursusforslag til de nye positivlister for den regionale uddannelsespulje gældende fra 1. april 2017.

Arbejdsmarkedskontorerne udarbejder i samarbejde med de otte regionale arbejdsmarkedsråd nye regionale positivlister.

Processen påbegyndes ved, at hvert af de regionale arbejdsmarkedsråd i slutningen af januar 2017 beslutter et antal stillingsbetegnelser, hvor rådene vurderer, at der er mangel på arbejdskraft, og hvor ledige via korte erhvervsrettede kurser kan komme i beskæftigelse inden for mangelområderne.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd for Fyn har besluttet at fokusere på følgende fagområder 

Viden om offentlige udbudte kurser, der er særligt velegnede til at kvalificere ledige til at varetage de stillingsbetegnelser/jobfunktioner, der er mangel på, fås primært ved at høre uddannelsesinstitutionerne.

Jobcentre og a-kasser høres primært om forslag til privat udbudte kurser. Det vil sige, at de private kurser, der kan komme i betragtning til positivlisten, er indmeldt af jobcentre og a-kasser på baggrund af deres erfaringer med kursernes jobeffekter (eller ved at dokumentere samarbejde eller kommende samarbejde med jobcentre om kurser for ledige dagpengemodtagere.) Er du privat kursusudbyder og har samarbejde med et jobcenter, så kontakt jobcentret for at drøfte din kursusindmelding.

Høringen af uddannelsesinstitutioner, jobcentre og a-kasser foregår i perioden ultimo januar til medio februar 2017. For RAR Fyn er høringsfristen 20. februar 2017.

De regionale arbejdsmarkedsråd beslutter i løbet af marts måned 2017 nye regionale positivlister gældende fra 1. april 2017.

For yderligere oplysninger kontakt de regionale arbejdsmarkedskontorer.

Sidst opdateret 4. feb 2017