Spring over hovedmenu

Om RAR Nordjylland

RAR Nordjyllands område dækker 11 kommuner. Rådet har fokus på samarbejde om arbejdsmarksudfordringer og beskæftigelsesindsats.

Det regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR Nordjylland) består af 21 udpegede medlemmer, som henholdsvis repræsenterer Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH), Kommunernes Landsforening (KL), Akademikerne, Lederne, Danske Handicaporganisationer (DH) og Regionsrådet

RAR Nordjyllands område dækker følgende 11 kommuner: Brønderslev, Frederikshavn, Hjørring, Jammerbugt, Læsø, Mariagerfjord, Morsø, Rebild, Thisted, Vesthimmerland og Aalborg.

RAR Nordjylland består af 21 medlemmer og to tilforordnede. Der er ligeledes udpeget suppleanter for medlemmerne.

Rådet har konstitueret sig for sin tredje Rådsperiode den 1. juni 2022, hvor også der blev valgt et Formandskab og nedsat et Sagsudvalg. Samtidig blev Rådets Forretningsorden samt kommissorium for henholdsvis Sagsudvalg og Formandskab fastlagt.

Hvert af de 8 RAR'er i Danmark relaterer til et af landets i alt tre Arbejdsmarkedskontorer (AMK'er), som hører under Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. RAR Nordjylland har Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord som sekretariat. Arbejdsmarkedskontoret har til huse, Nybrogade 16, 1. sal, 9000 Aalborg.

RAR Nordjyllands Forretningsorden vedtaget 1. juni 2022 (pdf) (nyt vindue)

Det regionale arbejdsmarkedsråd varetager følgende opgaver:

  1. Indgår i et samspil med kommunerne og understøtte beskæftigelsesindsatsen på tværs af kommunerne. Det indebærer, at rådet skal understøtte en effektiv og sammenhængende beskæftigelsesindsats på tværs af kommunegrænser, fagområder og arbejdsløshedskasser.  
  2. Rådgiver og går i dialog med kommunerne om udviklingen af beskæftigelsesindsatsen. Det indebærer, at rådet skal understøtte og rådgive kommuner og arbejdsløshedskasser i forbindelse med udvikling af beskæftigelsesindsatsen. Rådet orienteres om de kommunale beskæftigelsesplaner og kan henvende sig til kommunerne med bemærkninger hertil. Rådet har en rådgivende funktion i forhold til bl.a. at bidrage med parternes viden om arbejdsmarkedet.  
  3. Samarbejder og koordinerer beskæftigelsesindsatsen med alle relevante aktører. Det indebærer, at Rådet indgår i en koordination af beskæftigelses- uddannelses- og erhvervsområdet via et samarbejde - herunder mhbp at sikre en drøftelse af, hvordan man bedst muligt kan understøtte og koordinere en regional udvikling i retning af, at flest mulige ledige kan komme i beskæftigelse, f.eks. i forbindelse med infrastrukturinvesteringerne i den enkelte region, eller hvordan den regionale indsats – som varetages af de lokale jobcentre, uddannelsesinstitutioner og erhvervshus - kan bidrage til en koordineret opkvalificering af de ledige f.eks. via midler fra Socialfonden. Rådet kan indgå en partnerskabsaftaler med de relevante aktører. Rådet koordinerer endvidere uddannelses- og erhvervsvejledningen.
  4. Koordinerer virksomhedsindsatsen og indsatsen rettet mod områder med mangel på arbejdskraft og områder med høj ledighed. Det indebærer, at rådet skal understøtte, at kommunerne samarbejder i forhold til virksomhedsindsatsen, og at kommunerne i beskæftigelsesindsatsen har fokus på områder med mangel på arbejdskraft og på områder med høj ledighed.
  5. Godkender den regionale positivliste for den regionale uddannelsespulje. Det indebærer, at rådet drøfter og godkender positivlisten for den regionale uddannelsespulje, jf. § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  6. Varetager opgaver, som efter anden lovgivning er henlagt til rådene. Det indebærer, at rådet overtager opgaver, som det nuværende regionale beskæftigelsesråd og det lokale beskæftigelsesråd har efter denne og andre love:
  • Modtager underretninger om varsling af større afskedigelser efter varslingsloven.
  • Træffer afgørelse om, hvorvidt betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af en kollektiv overenskomst, jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Træffer afgørelse om dispensation fra rimelighedskravet for personer, der er i virksomhedspraktik og nytteindsats jf. lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
  • Godkender arbejdsfordelingsordninger i forbindelse med virksomheder, som i en periode har nedsat produktion, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
  • Afgiver udtalelse til Styrelsen for International Rekruttering og Integration i sager om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse til tredjelandsstatsborgere.
  • Derudover videreføres praksis i regi af de regionale arbejdsmarkedsråd, hvorefter de lokale beskæftigelsesråd afgiver udtalelse til Kriminalforsorgen om etablering af pladser til samfundstjeneste.
Sidst opdateret: 22-05-2023