Spring over hovedmenu

Seneste nyt om vestjysk ledighed og beskæftigelse

06-01-2024

Ledigheden i Vestjylland er steget med 372 fuldtidspersoner fra november 2022 til november 2023. Det er en stigning på 12,7%. Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet med 971 fuldtidspersoner fra september 2022 til september 2023. Det er et fald på 0,7%.

Nyt om Vestjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-01-05 med data, grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)

Ledighedsprocenten i Vestjylland ligger på 2% i november 2023. Det er samme niveau som i oktober 2023, hvor ledigheden nåede det højeste niveau siden april 2023.

Stigningen i ledighed går igen på tværs af de vestjyske kommuner - med undtagelse af Lemvig, hvor ledigheden er faldet med 15 personer, svarende til 7,9%.

Den vestjyske ledighedsprocent er fortsat en af de laveste på tværs af hele landet, hvor den samlede ledighedsprocent ligger på 2,6%.

Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet med 0,7% fra september 2022 til september 2023. Det svarer til 971 fuldtidspersoner.

Beskæftigelsen er faldet i alle vestjyske kommuner, med undtagelse af Holstebro Kommune, hvor beskæftigelsen er steget med 100 fuldtidspersoner.

Fordelt på køn er ledigheden steget mere blandt mændene i Vestjylland end blandt kvinderne. For mændene er der sket en stigning på 285 personer, hvor det er 87 blandt kvinderne.

Fordelt på A-kasser er ledigheden i Vestjylland steget i 21 af de 22 A-kasser. BUPL-A er den eneste a-kasse hvor ledigheden er faldet. Her er den faldet med 6 personer, svarende til 15%.

Blandt de ikke forsikringsaktive er ledigheden faldet med 171 personer, svarende til 26,4%.

Nærmere oplysninger:

  • Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602